Arbejdet som pædagog er et af de vigtigste der overhovedet findes. Her tager man sig nemlig af de unge, de mennesker, som udgør vores fremtid. Hvad end man arbejder i en vuggestue med helt små blebørn, i en børnehave hvor de små mennesker langsomt begynder at lære at danne sociale relationer og opføre sig efter normerne, eller i en fritidsordning hvor man skal hjælpe med at starte lege, så er man med til at mærke disse mennesker for livet, og forhåbentligt på en positiv og givende måde. Men selvom det er et vigtigt og givende arbejde, så kan der for nogen godt opstå en monotoni under arbejdet som kan være svær helt at ryste af sig. At arbejde med børn byder nemlig på rigtigt mange af de samme udfordringer om og om igen, og selvom det kan være spændende virkelig at blive god til at håndtere disse, kan det også gå hen og blive kedeligt i længden. Mens nogen af de mennesker som uddanner sig til pædagoger er glade for at have nogle af de samme arbejdsopgaver hver dag og trives i et miljø hvor alt er nogenlunde det samme, så er der andre som har brug for anderledes og mere uforudsigelige jobmuligheder. For disse mennesker er det nok i virkeligheden ikke et dagtilbud for børn som er den rigtige arbejdsplads, og mens det kan være en smule svært at forestille sig hvad man ellers kan gøre med en uddannelse til pædagog i ryggen, så er der faktisk rigtigt mange muligheder for alternativer – for eksempel kan man vælge at arbejde på et botilbud for udviklingshæmmede.
Med udviklingshæmmede vil man opleve andre udfordringer end med børnepasning
Selvom pædagoguddannelsen som basis retter sig mod pasning og læring af børn, så kan man nemlig sagtens specialisere sig i pædagogik som er rettet imod en anden gruppe af mennesker, navnlig dem som er mentalt handicappede. Disse mennesker vil nemlig ofte, præcis som børn og unge, have brug for særlig støtte, vejledning og omsorg – noget som deres familie og venner somme tider kan have svært ved at give dem tilstrækkeligt af. Derfor vælger mange at blive placeret på botilbud, og her er der netop brug for professionelle som brænder for arbejdet med denne anden type af mennesker. Der er mange botilbud rundt omkring i landet hvor man kan søge arbejde, og man kan for eksempel ende med at arbejde naturskønne og hyggelige steder som Fyn. Mentale handicap viser sig og udvikler sig enormt forskelligt, og man vil derfor som pædagog komme til at opleve en langt større variation i de opgaver man skal varetage, de konflikter man skal løse og de aktiviteter som man skal stå for. Opgaverne kan være vanskelige og meget udfordrende, og af og til vil man helt sikkert opleve stor frustration, men til gengæld er belønningen også stor, når projekterne så endelige lykkes – og det er helt sikkert, at man ikke kommer til at kede sig.
Be the first to comment on "Gør noget ekstra med din uddannelse og få et job på et opholdssted for udviklingshæmmede"