En dag får livet en ende og vi skal alle dø. Dette faktum er ikke desto mindre meget tabubelagt i vores samfund og derfor ekstremt svært at tale om for de fleste af os.

Mange gør sig alligevel løbende tanker om, hvordan de gerne vil have deres begravelse skal foregå, men kun ganske få deler dem med andre. Ofte står de efterladte rådvilde midt i sorgen, når de store beslutninger skal tages, med mindre de allerede har fået mundtlige eller skriftlige instruktioner der skal følges.

For flertallet er det heldigvis meget abstrakt, at gøre sig forestillinger om deres egen afsked til livet. De mennesker, der på grund af alvorlig sygdom, desværre allerede ved, at deres tid er knap, har tit lettere ved at give udtryk for deres forestillinger og forventninger.

Wensien begravelsesforretning kan hjælpe med at arrangere din begravelse.

Stine fik den ønskede begravelse

Den sidste del af Stine Andersens liv blev tilbragt på et hospice i Thisted og det var her i sengen, at hun sammen med sin mand Jesper og deres to teenagebørn lagde planerne for sin egen begravelse, der skulle foregå i den lille landsby i Thy, hvor hun var opvokset. Under hele sit sygdomsforløb satte Stine en ære i at tale åbent om alt hvad der foregik også sammen med børnene, da hun var af den faste overbevisning at intet blev lettere for nogen, ved at blive gemt væk eller fortiet.

Stine ønskede en afsked med mere latter end gråd og som det viljestærke og livsglade menneske hun var, lykkedes det også at skabe en uforglemmelig og noget anderledes dag som afslutning på et langt og hårdt sygdomsforløb.

– Typisk Stine, at ville bestemme det hele…, smiler Jesper, men der er ingen tvivl om, at den grundige planlægning af begravelsen gjorde alting meget lettere for alle, da den uundgåelige dag kom, både på det rent praktiske og især det følelsesmæssige plan. Han anbefaler varmt andre at tage den samme snak, især hvis der er børn, det åbner nemlig mulighed for at stille alle spørgsmål og blive lidt bedre klædt på til det der vil komme.

Tal om begravelse – inden det er for sent

Når det er så svært for os, at tale om døden med hinanden, så er det også næsten umuligt at snakke om begravelse. Læger, psykologer og bedemænd opfordrer ikke desto mindre til at gøre det alligevel, selvom det kan være både grænseoverskridende og kompliceret følelsesmæssigt, så gør det alting meget lettere og giver de efterladte bedre muligheder for at vide præcis, hvordan de skal agere.

Lad det ikke blive 100 % de efterladtes beslutning, hvordan din bisættelse eller begravelse skal være.

Giv meget gerne udtryk for dine personlige holdninger eller overvejelser omkring disse fire store spørgsmål:

Ønsker du en begravelse eller bisættelse?

Skal der være en kirkelig ceremoni eller ej?

Hvor skal gravstedet være? Eller vil du foretrække de ukendtes grav?

Føles det akavet og ubehageligt at i talesætte dine ønsker, så skriv det hele ned. Informationerne kan gemmes i en kuvert til den nærmeste familie, så kan de læse det hele, når det bliver aktuelt.